Almene forretningsbetingelser for anvendelse af partslink24

Almene forretningsbetingelser (efterfølgende kaldet " AFB") for LexCom Informationssysteme GmbH (efterfølgende kaldet "LexCom", se Virksomhedsinformation for yderligere kontakt- og virksomhedsdata), Rüdesheimer Straße 23, D-80686 München, for internetudbuddet "partslink24" (efterfølgende kaldet "partslink24"), som har adresser på domænerne "partslink24.com" og "partslink24.de".

Version: Juli 2024 (AFB med markering af ændringer)

(Nedenstående AFB indeholder også lovmæssige informationer om forbrugerrettigheder i henhold til forskrifterne om kontrakter inden for fjernsalg og elektronisk handel.)

§ 1 Gyldighedsområde

  1. Brugeren accepterer disse AFB ved at klikke på den pågældende knap under registreringen eller ved at vælge et abonnement. Brugere kan altid hente disse forretningsbetingelser efter indgåelse af kontrakt via linket "AFB", der findes overalt på partslink24 (øverst til højre på hjemmesiden).
  2. Nedenstående AFB gælder for alle kontrakter mellem brugere af partslink24 og LexCom om anvendelsen af partslink24. Brugere af partslink24 er som regel virksomheder (§ 14 i den tyske BGB), men også forbrugere (§ 13 BGB) kan anvende tjenesten i udvalgte lande. De særlige bestemmelser i disse AFB for forbrugere er markeret i overensstemmelse hermed.
  3. Afvigende, modstridende eller supplerende forretningsbetingelser er ikke del af kontrakten, medmindre deres gyldighed udtrykkeligt aftales skriftligt.

§ 2 Ydelsesomfang

  1. partslink24 tilbyder informationer fra forskellige bilproducenter om deres originale reservedele. Derudover har brugeren mulighed for via platformen på partslink24 at afgive uforbindende bestillingsforespørgsler og dermed indlede bestillinger på originale reservedele fra bilproducenterne ved udbydere, der er registreret hos partslink24 (som hovedregel officielle forhandlere). Gennemsnitligt står partslink24 til rådighed 98,5 % af måneden, bortset fra et planmæssigt vedligeholdelsesvindue om søndagen fra kl. 7:00 til kl. 18:00 (tysk tid) samt på grund af årsager, som LexCom ikke har ansvaret for. Anvendelsen af partslink24 sker mod et gebyr. Størrelsen af gebyret vises ved registrering til det valgte produkt. Priserne kan ses i rubrikken "Abonnement" afhængig af land. Hvis brugen af partslink24 er gratis i løbet af en forvarslet pilotfase, sker brugen på brugerens eget ansvar.
  2. Brugere, som ikke kun er opført som forhandlere i partslink24, har desuden mulighed for at installere partslink24 som ”Progressive Web app” (PWA) på deres smartphone i forbindelse med abonnementet. Installationen foretages via et statisk link eller evt. med en QR-kode, som brugeren kan se på partslink24-websiden sammen med yderligere oplysninger.
  3. LexCom er i forbindelse med udførelsen af sine ydelser hverken ansvarlig (a) for fuldstændigheden af reservedelene, der er lagt i databasen, eller (b) for fuldstændigheden og rigtigheden af dataene og informationerne, der leveres af producenterne (inklusive deres almene forretningsbetingelser), da udarbejdelsen af disse data ligger uden for LexComs kontrol. LexCom informerer straks den pågældende producent ved kendskab til mangler i dataene og stiller korrigerede data til rådighed.
  4. De viste reservedelspriser markeret med ” UPA” er producenternes uforpligtende prisanbefalinger. Bindende prisoplysninger kan kun gives og offentliggøres i partslink24 efter eget skøn af den pågældende sælger. Alle viste priser kan altid ændres uden varsel.
  5. partslink24 skal ses som et informationstilbud fra producenten til det tilstødende markeds aktører, dvs. f.eks. autoriserede bilforhandlere eller reservedelsforhandlere og mærkeuafhængige bilværksteder (frie værksteder). Når køberen sender en uforpligtende bestillingsforespørgsel (ved at klikke på knappen "Afsend" på siden "Kontrollér og afsend" eller "Bestil mod betaling"), og sælgeren modtager denne forespørgsel, indgår disse parter en forretningsrelation. En senere indgåelse af kontrakt, overdragelsen og afregningen af reservedelene mellem brugerne (interessenter og forhandlere) finder sted uden for partslink24's ansvarsområde.
  6. Omfanget af reservedelsforhandlere eller -sælgere, der er tilgængelige i partslink24, er specificeret af fabrikanterne og/eller deres importører og nationale virksomheder og er normalt begrænset til sælgere, der er baseret i det respektive land for den registrerede brugerkonto.
  7. partslink24 tilbyder selv hverken reservedele eller informationer, der rækker ud over databaseindholdet.
  8. Visningen af reservedelspriser i mærkekatalogerne i partslink24 sker efter aftale med den pågældende importør eller den pågældende landssammenslutning.
  9. partslink24 tilbyder brugere, der optræder som forhandlere, mulighed for at indtaste og konfigurere deres almene forretningsbetingelser, bestillings- og forsendelsestyper i systemet under rubrikken "Administration ".

§ 3 Reservedelsforhandlerens pligter

Forhandleren af reservedelene forpligter sig til grundigt og rettidigt at håndtere uforbindende bestillingsforespørgsler, som bliver formidlet til forhandleren via partslink24, evt. gøre interessenterne opmærksomme på synlige fejl og i det videre forløb at afvikle bestillingsforespørgslen i overensstemmelse med forretningsmæssig skik og brug. Forhandleren har dog ikke pligt til at fremlægge et købstilbud på baggrund af en bestillingsforespørgsel. Hvis en forespørgsel afvises, skal interessenten omgående informeres om dette. Det samme gælder i tilfælde af ændringer, udskiftninger og tilføjelser i forhandlerens tilbud i forhold til interessentens forespørgsel. Der kommer kun en bindende bestilling i stand, hvis interessenten antager forhandlerens tilbud. Der kan ses en status på bestillingsforespørgsler under rubrikken "Status" ved "Tildelte ordrer/forespørgsler".

§ 4 Registrering

  1. For at registrere sig hos partslink24 angiver brugeren på første trin ("Kundeoplysninger") sine kundeoplysninger, vælger en adgangskode og klikker på "Videre". På næste trin ("Oplysningernes omfang") får brugeren vist yderligere informationer til det valgte abonnement samt til funktionsomfanget i det valgte land. Brugeren bekræfter at have kendskab til disse informationer, at acceptere disse AFB og de lovkrævede aftaler om beskyttelse af personlige oplysninger og bekræfter disse informationer ved at klikke på knappen "Videre".
  2. På næste trin ("Betalingsmuligheder") får brugeren vist et overblik over de oplysninger, der er væsentlige for registreringsprocessen. Brugeren vælger den ønskede betalingstype og indtaster evt. sine betalingsoplysninger. Ved at klikke på knappen "Betal nu" antager brugeren over for LexCom tilbuddet fra LexCom om indgåelse af en anvendelseskontrakt, også kaldet abonnement, vedrørende anvendelsen af partslink24.
  3. Når brugeren har registreret sig til brugen af "Reservedelsdatalister" eller til ” MANtime®”, foretages den yderligere registrering gratis på første trin. Registreringen foregår i den forbindelse efter trinene iht. §4, nr. 1, og afsluttes derefter ved at klikke på "Registrér nu". Betalingsdataene skal først indtastes i forbindelse med download af en reservedelsdataliste eller MANtime®.
  4. Registreringen er kun tilladt for ubegrænset myndige, naturlige og juridiske personer. Hvis brugeren registreres af en repræsentant, er LexCom berettiget til at forlange en dokumentation for repræsentationsfuldmagten. LexCom bestemmer detaljerne i repræsentationsdokumentationen, repræsentanten skal nævnes med navn (fx skrives "Direktør" i feltet "Titel").
  5. LexCom giver brugeren besked om indgåelsen af registreringen via en (ikke-krypteret) e-mail. I den forbindelse tildeles brugeren et partslink24-ID (firmaidentifikation) og et brugernavn. Med dette partslink24-ID og brugernavnet identificeres brugeren entydigt. Desuden skal brugeren verificere sin e-mailadresse i partslink24 via et link eller en kode, der findes i e-mailen, for første frigivelse af dennes adgang. Brugeren kan til hver en tid ændre sin adgangskode i forbindelse med brugen af partslink24. LexCom spørger ikke en bruger om vedkommendes adgangskode via e-mail eller pr. telefon. Hvis det er tilladt for en bruger med administrationsrettigheder, oftest kaldet "admin", at oprette andre brugere under sit partslink24-ID, tegner vedkommende et separat partslink24-abonnement for dem og sørger for at registrere dem i overensstemmelse med sandheden og at henvise dem til deres pligter iht. § i disse AFB, især hemmeligholdelsen af adgangsdataene.
  6. En anvendelseskontrakt kan også komme i stand, hvis brugeren inviteres af LexCom til en tidsmæssigt begrænset, gratis anvendelse af partslink24. Dette sker enten ved at give meddelelse om et forudkonfigureret partslink24-ID (firmaidentifikation), et brugernavn og en adgangskode, eller ved at brugeren på forhånd har indtastet sine personlige oplysninger via den såkaldte Amigo do partslink24-app eller har klikket på et link, som brugeren er blevet tilsendt pr. e-mail inden for rammerne af en såkaldt billedtekstsider-forsendelse. Brugeren opfordres i forbindelse med partslink24-hjemmesiden at registrere sig med sine kundeoplysninger. Anvendelseskontrakten indgås, ved at brugeren efter indtastningerne klikker på knappen "Registrér". Efterfølgende modtager brugeren en e-mail fra LexCom.
  7. Ved hjælp af partslink24 kan brugeren optimere reservedelsbestillingsprocessen med en forhandler, når vedkommende er registreret og har anmodet om en forretningsrelation med en forhandler ved at afsende en bestillingsforespørgsel. Det står forhandleren frit for at reagere på forespørgslen og indgå en forretningsrelation. Dette sker, når bestillingsforespørgslen håndteres. Afsendelsen af en bestillingsforespørgsel kan også ske via den såkaldte billedtekstside-forsendelse. Med denne funktion kan forhandlere sende separate katalogsider fra forskellige LexCom-programmer via et link (gælder i 24 timer) pr. e-mail til deres kunder. Når der bliver klikket på linket, kan modtageren enten logge sig ind med sine partslink24-adgangsdata (hvis vedkommende har nogle sådanne), eller modtageren kan komme ind på de tilsendte katalogsider i partslink24 som gæst. Efterfølgende kan modtageren af linket påbegynde en online-bestilling af de dele, der vises på siden, hos afsenderen af siden.
  8. LexCom forbeholder sig retten til altid uden varsel at tilbagekalde registreringen af brugeren på baggrund af falske oplysninger ved registreringen, overtrædelse af pligterne i anvendelseskontrakten (se især §§ 3 og 6) eller ved misbrug af portalen partslink24 og at spærre adgangen for brugeren.

§ 5 Databeskyttelse og -sikkerhed

  1. Alle personrelaterede oplysninger, der registreres af brugeren, behandles i overensstemmelse med databeskyttelseslovene, der gælder for LexCom. Databeskyttelseserklæringen fra LexCom er gældende.
  2. LexCom stiller som standard forretnings- og identifikationstal med henblik på modtagne bestillinger via partslink24 til rådighed for de pågældende importører i henhold til de gældende aftaler mellem forhandlerne og importørerne.

§ 6 Brugerens rettigheder og pligter

  1. Under forbehold for den fuldstændige betaling af de forfaldne gebyrer giver LexCpm brugeren ret til at bruge partslink24 i kontraktens begrænsede løbetid, dog ikke en eksklusiv ret. Brugeren må hverken udleje, tildele, sælge, underlicensere, overdrage brugen til tredjepart, afstå eller overføre eller kopiere partslink24 eller kopiere dele af partslink24, hverken helt eller delvist, ud over i de her udtrykkeligt tilladte situationer.
  2. Brugeren har inden for rammerne af brugen af partslink24 mulighed for at tage egne billeder af reservedele eller køretøjer og uploade dem i partslink24. På den ene side kan brugeren uploade billeder inden for rammerne af reservedelsbestillingen til indkøbsvognen og stille disse til rådighed for forhandleren/sælgeren. Derudover kan brugeren inden for rammerne af søgningen efter dele uploade billeder i kataloget eller i deloplysningerne og stille disse til rådighed for andre brugere af partslink24 via „partslink24 Community“. Det indhold, som stilles til rådighed for „partslink24 Community“, betegnes efterfølgende som „Brugerindhold“. Ved at uploade/gøre tilgængelig giver brugeren LexCom en simpel, overførbar ret, der er ubegrænset med hensyn til tid, sted og indhold, og som kan bruges til at anvende dennes brugerindhold.
  3. Brugeren erklærer, at de oplysninger, som vedkommende har angivet i forbindelse med registreringen ved og anvendelsen af partslink24, er sande. Derudover er vedkommende forpligtet til straks at indtaste ændringer (firmastamdata, afregningsoplysninger og brugeroplysninger) under rubrikken Administration.
  4. Brugeren erklærer, at vedkommendes brugerindhold og øvrige oplysninger ikke er i modstrid med love og tredjeparts rettigheder og ikke har en skadelig indvirkning på andre data eller databehandlingssystemet fra LexCom. Det er især forbudt for brugeren at tilbyde og spørge om informationer og data, der overtræder strafferetlige eller andre lovbestemmelser eller forbyder handel med dem eller kræver samtykke.
  5. I tilfælde af overtrædelse er brugeren forpligtet til at frigøre LexCom fra alle krav, som tredjepart måtte have mod LexCom som følge af en overtrædelse; dette gælder ikke, hvis brugeren ikke har misligeholdt aftalen eller handlet skyldigt.I tilfælde af overtrædelse er brugeren forpligtet til sandfærdigt og komplet at give LexCom alle oplysninger i forbindelse med forsvaret, som er nødvendige for at undersøge kravene og forsvare sig i tilfælde af krav fra tredjepart. Et ansvar for brugeren, der går videre end disse reguleringer, berøres ikke af dette.
  6. Brugeren må ikke mangfoldiggøre informationerne, oplysningerne, tegningerne, specifikationerne og dokumentationerne ("partslink24-materialet"), der er integreret i partslink24, gemme det på andre medier, distribuere det eller ændre det. Dette gælder ikke for de tilvejebragte informationer i forbindelse med "Reservedelsdatalisterne" eller ” MANtime®”. Der skal dog forhandles direkte med den pågældende producent angående tilladelser til reproduktion eller genpublikation af disse informationer. Det er ikke tilladt at tilgå partslink24-materialet ved hjælp af automatiserede processer (fx robotter, spider-tools etc.). Det er kun tilladt at udskrive og gemme enkelte sider til personlig brug.
  7.  Adgang til partslink24-materialet ved hjælp af automatiserede processer (f.eks. robotter, spider-tools osv.) eller andre måder, der afviger fra naturlig brugeradfærd, er ikke tilladt. Udskrivning og lagring af individuelle sider er kun tilladt til personlig brug.
  8. Det er ikke tilladt at integrere partslink24 i egne softwareprodukter/onlinetjenester eller i softwareprodukter/onlinetjenester fra tredjepartsudbydere, hvad enten der er tale om "framing" eller andre metoder.
  9. Det er ikke tilladt at foretage enten fuldstændig eller delvis reverse engineering på partslink24.
  10. Anvendelsen af partslink24 – især funktionen med stelnummerforespørgsel – sker udelukkende for at finde reservedele i forbindelse med en underliggende kundeordre. En sådan foreligger især, når køretøjets ejer indtaster et stelnummer på sit eget køretøj, eller hvis en bemyndiget tjenesteyder (motorkøretøjsvirksomhed, taksator) indtaster et stelnummer, som er modtaget fra kunden i forbindelse med en ordre til udførelse af kundeordren. Enhver anvendelse til andre formål – især til videresalg af oplysningerne eller for udelukkende at indhente køretøjsoplysninger uden en tilhørende kundeordre – er forbudt og medfører spærring af den ansvarlige brugerkonto og opsigelse af abonnementet*.
  11. I øvrigt sker anvendelsen af partslink24 – især funktionen med stelnummerforespørgsel – overvejende med det formål at identificere nødvendige reservedele til et køretøj og få dem leveret via partslink24. Brugeren benytter kun partslink24 i et sådant omfang, der ikke overskrider det individuelle sædvanlige anvendelsesomfang til dette formål**. Hvis brugen sker ud over dette formål og/eller det sædvanlige anvendelsesomfang**, forbeholder LexCom sig ret til at begrænse eller spærre adgangen til partslink24 eller som alternativ kun at give adgang mod betaling af et ekstra, anvendelsesafhængigt gebyr, som meddeles brugeren konkret i forbindelse med registreringsprocessen eller i forbindelse med anvendelsen.
  12. Det er udelukkende tilladt at anvende partslink24 i form af enkeltlicenser. Der skal tegnes et abonnement for hver person eller hver genereret bruger, der arbejder med partslink24. De brugeroplysninger (brugernavn, navn og e-mailadresse), der genereres som led i brugeradministrationen, skal tildeles så individuelt som muligt og kun tildeles en bestemt bruger. Brugeren må ikke dele disse individuelle adgangsdata (især brugernavn og adgangskode) med tredjeparter, videregive dem til tredjeparter eller generere en bruger til tredjeparter under partslink24-id'et.
  13. Brugeren må kun registrere sig én gang for hvert land med ét brugernavn ad gangen på partslink24.

§ 7 Priser og betingelser for partslink24

  1. Størrelsen på gebyrerne kan ses på partslink24-hjemmesiden***.
  2. Alle priser er bruttopriser og indeholder den pågældende lovmæssige moms afhængigt af ydelsesmodtagerens adresse og sæde (EU/tredjeland). 
  3. Minimumsperioder og opsigelsesfrister for abonnementer kan ses på partslink24-hjemmesiden***. Andre produkter og ydelser afregnes iht. prisliste for anvendelse af partslink24***. Brugere kan opsige deres abonnement korrekt under overholdelse af opsigelsesfristerne ved at klikke på det røde kryds i systemet under "Administration -> Administrér abonnement", eller LexCom kan opsige abonnementet ved at meddele det til brugeren.
  4. LexCom sender brugeren fakturaer for de priser, der skal betales for abonnementet, i tekstform (PDF-format). Brugeren er indforstået med fortsat at modtage fakturaer i PDF-format, også hvis der indføres elektronisk fakturering i henhold til den tyske merværdiafgiftslov (UStG), såfremt dette er lovligt, og brugeren ikke udtrykkeligt gør indsigelse.
  5. Alle gebyrer afregnes afhængigt af brugerens adresse enten med kreditkort eller med debitering. Brugeren skal sørge for, at kontoen eller kreditkortet har tilstrækkelig dækning, og at kreditkort- og bankoplysningerne er gyldige og korrekte. I tilfælde af en mislykket postering eller tilbageførsel kan LexCom kræve erstatning for de faktisk opståede omkostninger fra brugeren. I forbindelse med afregning via forudbetaling betaler brugeren alle gebyrer for transaktionen. Efter kreditering på LexCom-kontoen aktiveres brugeren.
  6. Hvis en forhandler har fået frataget status som autoriseret kontraktforhandler eller kontraktværksted for et bilmærke, kan forhandleren baseret på afslutning af denne status opsige sin anvendelseskontrakt med partslink24 ved slutningen af den pågældende måned. For at overholde opsigelsesfristen skal denne årsag angives ved afsendelse af e-mailen til abo@partslink24.com. Hvis forhandleren har valgt betalingsformen årlig afregning, kan vedkommende kun opsige anvendelseskontrakten ved den regulære afslutning af kontraktens løbetid.

§ 8 Fortrydelsesret for forbrugere

Forbrugere (private brugere) har en 14-dages fortrydelsesret i henhold til følgende forskrifter (for erhvervsdrivende/erhvervsbrugere er fortrydelsesretten udelukket): 

Fortrydelsesret

Du har inden for 14 dage ret til at annullere denne kontrakt uden angivelse af grunde. Fortrydelsesfristen er 14 dage fra dagen for indgåelsen af kontrakten. For at gøre brug af din fortrydelsesret skal du med en entydig erklæring (fx et brev, der er sendt med posten, pr. fax eller pr. e-mail) informere os (LexCom Informationssysteme GmbH, Rüdesheimer Str. 23, D-80686, tlf.: +498954715111, fax: +498954715175, e-mail: abo@partslink24.com) om din beslutning om at annullere denne kontrakt. Til dette formål kan du anvende den vedlagte fortrydelsesformular, som dog ikke er forudfyldt. Du kan også udfylde fortrydelsesformularen eller kontaktformularen online på vores hjemmeside [www.partslink24.com] og sende den derfra. Hvis du gør brug af denne mulighed, sender vi dig straks (fx via e-mail) en bekræftelse af modtagelsen af en sådan fortrydelse.

Konsekvenser af udøvelsen af fortrydelsesretten

Hvis du annullerer denne kontrakt, skal vi tilbagebetale alle betalinger, som vi har modtaget fra dig, med det samme og senest inden for 14 dage fra den dag, hvor meddelelsen om din annullering af denne kontrakt blev modtaget hos os. Ved denne tilbagebetaling anvender vi det samme betalingsmiddel, som du har anvendt ved den oprindelige transaktion, medmindre der udtrykkeligt blev aftalt noget andet med dig. Under alle omstændigheder betaler du ingen gebyrer for denne tilbagebetaling.

Hvis du har forlangt, at tjenesteydelsen skal begynde i løbet af fortrydelsesfristen, skal du betale os et passende beløb, der svarer til andelen af tjenesteydelser, som vi allerede har ydet, på det tidspunkt, hvor du meddeler os brugen af fortrydelsesretten med hensyn til denne kontrakt, sammenlignet med det samlede omfang af tjenesteydelserne, der er påtænkt i kontrakten. 

§ 9 Meddelelser og erklæringer

  1. Købskontrakterne, der formidles via partslink24, indgås i overensstemmelse med platformens natur via elektronisk kommunikation. I den forbindelse afgives viljeserklæringerne regelmæssigt via e-mail.
  2. Brugerne anerkender den ubegrænsede gyldighed af viljeserklæringer, der er udtrykt på denne måde, i overensstemmelse med følgende bestemmelser:
    1. I e-mailen må de almindelige oplysninger ikke undertrykkes eller omgås via anonymisering, dvs. den skal indeholde senderens navn og e-mailadresse, tidspunktet for forsendelsen (dato og klokkeslæt) samt en gentagelse af afsenderes navn som afslutning på meddelelsen. En e-mail, der er modtaget inden for rammerne af denne bestemmelse, anses med forbehold for, at der findes et modbevis, der stammer fra den anden partner.
    2. Alle meddelelser skal formuleres på tysk eller engelsk, og det tilsvarende modul "Kontakt" skal anvendes.
  3. Brugeren er forpligtet til at informere sig om meddelelserne, der er adresseret til vedkommende, mindst en gang om ugen.
  4. Spørgsmål og kommentarer til disse AFB bedes sendt til agb@partslink24.com.

§ 10 Ansvarsfrasigelse

  1. LexCom har over for brugeren ubegrænset ansvar for alle skader, der skyldes LexCom samt dennes lovmæssige repræsentanter eller assistenter, ved forsæt eller grov skødesløshed.
  2. Ved let skødesløshed har LexCom ubegrænset ansvar i tilfælde af dødsfald, kropslige og sundhedsmæssige kvæstelser. Desuden har LexCom kun ansvar, for så vidt virksomheden har overtrådt en væsentlig kontraktpligt (kardinalpligt). Ved kardinalpligter drejer det sig om pligter, hvis opfyldelse overhovedet først muliggør den korrekte gennemførelse af kontrakten, hvis overtrædelse bringer opnåelsen af kontraktformålet i fare, og hvor kontraktparterne regelmæssigt forlader sig på, at de bliver overholdt. I disse tilfælde er ansvaret for erstatning af den forudsigelige, typisk forekommende skade begrænset.
  3. Desuden har Lexcom, såfremt og i det omfang LexCom overlader partslink24 gratis til brugeren, intet ansvar i alle tilfælde af let skødesløshed.
  4. Ansvaret i henhold til forskrifterne i loven om produktansvar berøres ikke.

§ 11 Fritagelse

  1. Brugeren fritager LexCom fra alle krav, som andre brugere eller anden tredjepart gør gældende over for LexCom som følge af en overtrædelse af deres rettigheder på grund af indholdet, som brugeren har indsat på partslink24. Brugeren overtager alle passende omkostninger for LexCom, der skyldes brud på tredjeparts rettigheder, inklusive passende omkostninger, der opstår som følge af retsligt forsvar. Alle andre videre rettigheder samt krav om skadeserstatning fra LexCom berøres ikke. Brugeren har ret til at dokumentere, at der faktisk er opstået lavere omkostninger for LexCom.
  2. Hvis tredjeparts rettigheder krænkes som følge af brugerens indhold, skaffer brugeren LexCom retten til efter LexComs valg at anvende indholdet for brugerens egen regning, eller brugeren udformer indhold uden copyright.

§ 12 Bestemmelser i tilknytning til P2B-forordningen

Med bestemmelserne i § 12 opfylder LexCom særlige krav i EU-forordningen 2019/1150 af 20. juni 2019 til fremme af retfærdighed og gennemsigtighed for brugere af onlineformidlingstjenester ("P2B-forordning"), såfremt disse krav ikke allerede opfyldes gennem andre forskrifter i disse forretningsbetingelser.

  1. Begrænsning, udskydelse og afslutning: LexCom forbeholder sig ret til midlertidigt at begrænse eller at afslutte adgangen til partslink24 for brugere under følgende forudsætninger:
    1. Ved brud på pligterne som beskrevet i § 6 i disse forretningsbetingelser.
    2. Hvis brugeren enten er bagud med to på hinanden følgende terminer af abonnementsgebyret (§ 7) eller en ikke uvæsentlig del af abonnementsgebyret, eller hvis brugeren i en periode, der strækker sig over mere end to terminer, er bagud med betaling af abonnementsgebyret med et beløb svarende til abonnementsgebyr i to måneder.

    I ovennævnte tilfælde giver LexCom brugeren besked om en begrundelse, i god tid før eller samtidig med at foranstaltningen træder i kraft.

  2. Ranking: Baseret på en brugers søgning efter forhandlere/sælgere af reservedele med henblik på at indlede bestillinger får brugeren vist forhandlere/sælgere, der er relevante for vedkommendes bestilling, efter følgende kriterier:
    1. Hvis brugeren allerede har udvalgt en forhandler for et bestemt mærke, vises denne forhandler som udvalgt ved næste søgning i kataloget for dette mærke. Hvis denne forhandler også er forhandler af et andet mærke, og hvis brugeren endnu ikke har udvalgt nogen forhandler til dette mærke, vises forhandleren i kataloget for det andet mærke.
    2. Hvis brugeren søger efter en forhandler i forhandlersøgningen, markeres og tælles de forhandlere, som brugeren tidligere har bestilt hos, med et gult mærke.
    3. I tilfælde af en forhandlersøgning får brugeren vist forhandlere, som vedkommende tidligere ikke har haft nogen forretningsrelation til, sorteret alfabetisk eller numerisk stigende efter kriterierne navn, land, område, by, postnummer, gade.
    4. Brugeren har ved forhandlersøgningen også mulighed for filtrering på kriterierne navn, land, område, by, postnummer, gade. I disse tilfælde gælder kriterierne og sorteringerne a) til c).
    5. I øvrigt finder der ikke en kvalitativ ranking sted i forhold til P2B-forordningen. Forhandlere/sælgere har ikke mulighed for at påvirke en ranking på partslink24 direkte eller indirekte imod betaling.
  3. Dataadgang efter afslutning af kontrakten: LexCom henviser til, at brugeroplysninger efter kontraktafslutninger fortsat kan lagres i overensstemmelse med de databeskyttelseslove, der gælder for LexCom, såfremt dette er tilladt af lovmæssige eller øvrige opbevaringsforpligtelser eller af berettiget interesse.
  4. Dataadgang i løbet af anvendelsen: LexCom henviser til, at erhvervsbrugere har adgang til egne oplysninger, der er lagret i partslink24 (uanset om de er personrelaterede eller ej) eller til andre brugeres oplysninger som følger:
    1. Inden for rammerne af bestillingsafvikling sker der overførsel og lagring af (personrelaterede) oplysninger om de brugere, der er involveret i bestillingen.
    2. Inden for rammerne af salgspromotion modtager erhvervsbrugere kontaktoplysninger på potentielle købere (andre brugere), såfremt disse forinden har givet deres samtykke.
  5. Internt klagehåndteringssystem: LexCom har et internt klagehåndteringssystem, som opfylder kravene i P2B-forordningen. De tilsvarende kontaktoplysninger kan ses på partslink24-hjemmesiden (under Udgiversiden). Her er også LexComs oplysninger om klagehåndteringssystemets funktionsmåde og effektivitet.
  6. Mægling: I tilfælde af klager fra brugere, der ikke kan løses med de af de interne klagehåndteringssystems midler, der er nævnt i P2B-forordningen, er LexCom parat til at samarbejde med som minimum følgende mæglere for sammen med erhvervsbrugere at opnå en udenretslig bilæggelse af eventuelle tvister, der vedrører tilgængeligheden af partslink24 og eventuelle klager:
    1. Advokat Jutta Pertenais, Kanzlei Pertenais, Husstraße 113, D-12489 Berlin; tlf.: +49 (0) 178 460 5257; e-mail: info@kanzlei-pertenais.de.
    2. Advokat Dr. Philipp Höttler, LL.M., Hoflacher Str. 6, D-82223 Eichenau; tlf.: +49 (0) 172 7378310; e-Mail: info@kanzlei-hoettler.de.

§ 13 Generelle bestemmelser/værneting/anvendelig ret

  1. Tysk ret under udelukkelse af den enhedslige FN- købsret gælder. Hvis brugeren er forbruger, er tvingende forskrifter i den gældende lovgivning, hvor vedkommende bor, stadig gældende.
  2. Værnetinget for alle gensidige ydelser i kontrakten er München.
  3. For så vidt brugeren er erhvervsdrivende, er værnetinget efter LexComs valg enten brugerens forretningssæde eller München, Tyskland.
  4. Disse AFB foreligger på tysk samt på forskellige andre sprog. I tilfælde af tvivl er den tyske udgave relevant for fortolkningen af forretningsbetingelserne.
  5. LexCom forbeholder sig ret til altid at ændre disse AFB uden at angive grunde. Brugeren gøres opmærksom på ændringen inden for rammerne af anvendelse af partslink24. Hvis brugeren ikke modsiger ændringerne inden for fire uger efter at have modtaget meddelelsen, gælder de ændrede bestemmelser som antaget. "I tilfælde af brugerens indsigelse er LexCom berettiget til ordentlig opsigelse af abonnementet med en frist på en (1) uge til månedens slutning."
  6. Undtaget fra retten til ændring efter denne paragraf er reglerne, der påvirker de kontraherende parters væsentligste opfyldelsesforpligtelser og dermed væsentligt ændrer forholdet mellem hoved- og modydelsesforpligtelserne, samt andre grundlæggende ændringer i de kontraktlige forpligtelser, der svarer til indgåelse af en ny kontrakt. Sådanne ændringer kræver en udtrykkelig kontraktlig aftale.
  7. LexCom er ikke forpligtet og ikke villig til at deltage i en proces til bilæggelse af tvister hos et forbrugermæglingsorgan.

* - Gælder kun for research af Porsche-modeller

** - Det individuelt almindelige anvendelsesomfang baseret på empiriske, anonyme analyser af anvendelsen af partslink24 og svarer til det almindelige anvendelsesomfang for en bruger på et uafhængigt bilværksted med de tilhørende daglige værkstedsprocesser. Ved andre brugergrupper – med et højere brugsvolumen – påhviler det LexCom at bedømme, om brugen er tilladt.

*** - Abonnementernes nøjagtige priser og løbetider kan ses under menupunktet "Abonnement".